Lidt nyt til badeværelset

badeværelse med apotekerflasker

Jeg er ikke fan af de mange forskellige emballager, som vores shampoo, balsam, bodyshampoo osv. er beklædt med. Man kan få rigtig meget shampoo og balsam i pæn emballage, men prisen følger også ofte med opad. Her er pengene små og vi er egentlig godt tilfredse med vores billige shampoo, så der måtte en anden løsning til.

badeværelse før en lille opdatering

Sådan så den lille hylde i badeværelset (næsten) ud før. Den store brune dispenser var helt fra starten dog en stor dunk Sanex-bodyshampoo. Men sådan en stor sæbe er ikke særlig nem at manøvre rundt med.

For at løse hele den lille emballage-problematik har jeg købt 2 små apotekerflasker og én stor. Eller jeg har faktisk købt 4 små – der står nemlig også en ved vasken i køkkenet og en ved vasken i badeværelset.

0,5 liters flaskerne kan købes her og 1 liters flaskerne her.

badeværelse med nye dispensere

Labels til dispenser på badeværelse

Alle flaskerne har også lige fået nogle dymo-mærkater, så vi (læs: Simon) ikke bliver i tvivl om, hvad der skal i håret, og hvad der skal på kroppen.

Der går nok lige lidt endnu, før vi er færdig med at rode rundt med badeværelset. Men indtil videre har det her da givet lidt mere ro, så vi er glade og tilfredse (foreløbigt) 😉

// Rikke

 

2 tanker om “Lidt nyt til badeværelset

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *